Udgivet af Marie-Louise Wadum, fre d. 30. dec 2016, kl. 11:56

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

.....
Da otte dage var gået,
og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af
englen, før han blev undfanget i moders liv. Luk 2,21
Amen


Prædiken

Vi star på tærsklen. Om få timer overskrider vi tærsklen kl. 12 I nat med et champagneglas I hånden og vores kære ved vores side skuende ud på en himmel oplyst af det smukkeste
fyrværkeri. Nu er vi lige før, den sidste dag i det gamle år. På den anden side
venter et helt spritnyt ubrugt år os. Fyldt med minutter, timer, dage, uger, og
måneder.
Vi ser tilbage på året der gik, hvad vi nåede, hvad vi ikke nåede, hvad der var en glæde og hvilke
sorger vi har oplevet. Vi tænker på året, vi går i møde. Hvilke forventninger
håb og drømme, vi har om det, hvad vi frygter for, der kan ske i år. Noget af
det, der skete i det gamle år var en velsignelse og andet var ikke. Sådan er
menneskelivet.
Vi kan føle, om vi overhovedet er parate til at tage imod det nye år, er vi egentlig færdige med
det gamle? Der var jo så meget, der skulle nås og gøres. Men ikke desto mindre
står vi her nu på den første dag i det nye år. Forventningsfulde og opstemte.
Som Maria med det nyfødte barn i hendes arme.
Og på denne dag hvor vi skuer bagud og fremad, bliver vi her mødt af kirkeårets korteste tekst. Kun 27 ord består den af. Og når man hurtigt hører den, virker det som om den ikke
siger det helt store, intet væsentligt.
Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som
han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.
Men egentlig rummer disse 27 ord utrolig meget. Den handler om det lille barn født i stalden af
Maria. Det lille barn der får et navn og bliver omskåret som jødisk skik er.
Hvad væsentlig er der i det, kan vi spørge?
I navnet ligger der velsignelsen. Barnet får navnet Jesus, som englen havde sagt til Josef. Navnet Jesus, der betyder Herren frelser.
Johannes Møllehave nævner i en af sine utallige bøger, hvilken har jeg glemt. At et lille nyfødt
barn bliver med det samme velsignet af de øjne, som møder det. De øjne som er
mors og fars og som elsker det, bare fordi det er deres barn.
Jesus bliver mødt af sine forældre Maria og Josefs øjne, og han bliver mødt af Guds øjne. Gud der ser alt og ser Jesus, ser os. Gud ser, hvad Jesus kan gøre for os.
Forældre til ethvert nyfødt barn skal vælge barnets navn. Nogen ved det før barnet overhovedet er født, andre bruger lang tid på at finde det rette. Ens for alle er, at man
bruger lang tid på at vælge det rette navn til ens barn. Og hvert valg er fyldt
med kærlighed og med forældrenes velsignelse ved det navn det får.
Ved navnet er givet startskuddet til den identitet barnet får og skaber sig. Som Jesu der er givet
navnet allerede ved hans undfangelse. Herren
frelser. Hans identitet er, at han skal frelse os. At han skal frelse
verden. Vise os kærligheden og lære os tilgivelsen af os sig og andre.
Jesus er velsignet fra fødslen af. Han bringer velsignelsen ud i verden og giver os muligheden for at velsigne hinanden. Ikke som når jeg om lidt står ved alteret med udstrakte arme
og lyser velsignelsen over jer. Men ved at være en velsignelse for andre
mennesker i deres liv. Bringe kærlighed, varme og omsorg i deres liv. Tage
ansvar for vore gerninger, både de gode og de slette. Bære over med dem, der
gør os fortræd og bære over med os selv, når vi gør fortræd. Når vi har gjort
det, vore kræfter og evner rækker til, så må vi lægge resten over til Gud. Da
må vi lægge alt i Guds hænder og med åbne arme tage imod den kærlighed, vi
bliver bragt af Gud og menneske. Det er velsignelsen vi giver hinanden, og som Jesus blev givet.
I Jesu navn ligger et løfte til os gemt. Guds løfte om hjælp, frelse til os.
Når man tænker over det lille Jesu-barn kan det være svært at forestille sig ham frelse noget som
helst. Der er ikke meget hjælp i et lille spædbarn, tværtimod er der et ton af
arbejde, madning, bleskiftning, sovetider. Og når vi står og ser ned i vuggen
på de kære små, bliver vi også fyldt af spørgsmålet, hvad skal dette lille barn
blive til? Ja vi kan ligefrem blive lammet af frygten for barnets fremtid. Er
den god eller dårlig? Bærer den glæde eller sorg? Alt er muligt.
Som når vi står her 31. December, den sidste dag i det gamle år. Vil år 2017 blive fyldt med glæde eller sorg?
Det er spørgsmålet ved årsskiftet, ved barnets vugge og ved Jesu navnedag. Hvad skal det mon blive til?
Der er mange ønsker og forventninger til det nye år. Lykkelige timer med vore kære, stolthed over
noget vi formår, mere tid. Men der er også ting vi frygter for. Bliver vi eller
vore kære ramt af sygdom, kommer døden tæt på livet af os, mister vi vores
arbejde, går det vores børn godt, holder kærligheden?
Alt det ved vi om et år, om 365 dage, på den sidste dag i år 2017, først der ved vi, hvad dette år
bragte os.
Men vi er fulde af forventning. Forventning til det nye år, og forventningsfulde over Herrens
frelse.
Der kommer glæde og kærlighed, og sorger og problemer. Dem er vi sammen om så længe vi lever.
Intet er afsluttet, verden er ny hver morgen.
Vi kan gå ind i år 2017 med fred og fortrøstning. For et barn er født os, en frelser er givet os, og
han har fået navnet Jesus. Det er Guds løfte til os, om at Herren frelser.
Det er julens budskab og det er også nytårets budskab. Vi er velsignet, lad os bære velsignelsen med ud i vores liv til alle omkring os.
I Jesu navn Amen.

Kategorier Nyheder